4 pers.
Ingredienser
4 tynde minutbøffer af oksekød (f. eks. tyndsteg eller inderlår)
½ bdt. persille
lidt timian, frisk eller tørret
100 g bacon i tynde skiver
salt, friskkværnet peber
smør eller olie til stegning
Sauce:
2 dl fløde 9%
1½ tsk. majsstivelse eller
2½ dl madlavningsfløde
Rødløgssalat:
4 rødløg, ikke for store
2 spsk. balsamico
1 spsk. honning
salt, friskkværnet peber
blandede grønne salater
½ dl ristede mandler
Tilbehør:
små kartofler
Fremgangsmåde
Læg kødet mellem 2 stykker film, og bank skiverne tyndt med en kødhammer eller hånden.
Steg baconskiverne hurtigt på panden. Fordel dem på kødskiverne sammen med nippet persille og timian. Krydr med salt og peber, og rul dem sammen. Kom kødsnor omkring. Brun rullerne på panden. Kom 1 dl vand ved, og lad det næsten koge væk igen. Pisk fløde og majsstivelse sammen og hæld det på. Lad rullerne simre, til de er møre, ca. 5 minutter. Smag saucen til med salt og peber.
Salat:
Pil og skær rødløgene i kvarter eller sjettedele, og brun dem hurtigt i lidt olie. Kom honning og eddike ved, og lad det lige karamellisere. Drys med salt og peber. Bland de skyllede salater, og kom løg og mandler ovenpå.
Skær evt. rullerne i skiver eller halve, og server dem med saucen over.