Ærtesuppe med salat

4 pers.

Ingredienser

1 løg
1 fed hvidløg
1 hovedsalat
2 bagekartofler
olivenolie til stegning
1 liter grønsagsbouillon
500 g frosne ærter
salt, friskkværnet peber
1 lille bæger creme fraiche 38%
purløg

Fremgangsmåde

Hak løg og hvidløg fint. Skær kartoflerne i grove stykker. Skyl salaten.
Svits løg og hvidløg i olivenolie i en gryde i 2 minutter, uden at det tager farve.
Tilsæt kartoflerne og lad dem stege med i 5 minutter. Hæld bouillon i gryden og lad suppen koge i 10 minutter.
Læg salatbladene ned i suppen sammen med de frosne ærter. Lad det hele koge i yderligere 5 minutter.
Blend suppen til den er glat. Pynt med creme fraiche og purløg når den serveres.