Citatet ?The perfect place to hide a dead body is on page 2 of Google? er så sandt som det er sagt. De færreste klikker nemlig videre til side 2 på Google, når de søger efter noget og netop derfor er det alfa og omega at ligge i toppen – altså på side 1 og allerhelst øverst på side 1. Især nu hvor Adwords og Google Shopping fylder så meget i toppen af søgeresultatet er det ekstra vigtigt med en god placering, hvis du vil findes.
Men hvordan er det lige, at du kommer til at ligge i toppen af Googles søgeresultater, hvis vi lige ser bort fra de betalte annoncer?
Søgemaskineoptimering – SEO
En af de vigtigste elementer er stadig søgemaskineoptimering eller i daglige tale SEO (Search Engine Optimization), hvor du ud fra søgeord positionerer dig. Du skal starte med at have gang i en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til de faktiske søgninger der er og hvor meget konkurrence der er på ordet.
Meget brede generiske termer så som ?sko? har høj konkurrence og er derfor meget svære at komme til tops på. Derfor kan det være en fordel at kigge på om mere specifikke long tail søgninger er værd at satse på som fx ?skobutik i Herning? eller ?hvordan fjerner man hvide pletter fra gummistøvler?. Måske har du mulighed for at tilknytte et blogunivers til dit website, hvor du få en masse relevant og godt indhold, der fanger de konkrete long tail søgetermer og dermed kan drive noget ekstra trafik ind på din side.
Indenfor SEO er en af de allervigtigste ting at kigge på Meta titler eller såkaldte sidetitler, der står øverst i browseren. Google lægger nemlig stor vægt på disse. Sørg for at disse er optimerede. Der er også SEO-regler omkring brugen af H1 og H2, du skal være opmærksom på. Burg kun én H1 på hver side og inkluder de vigtigste søgeord i den. Du kan have op til fire H2er på din side. Endelig skal du sørge for, at din side ikke er fyldt med dobbelt content, da Google vil straffe dig for det. Der er et hav af værktøjer, du kan bruge for at optimere SEO på din side og masser af ting, du kan gøre selv samt mere teknisk krævende ting, der kræver eksperthjælp.
Undgå tekniske fejl
En anden vigtig ting er, at din side ikke er fyldt med tekniske fejl. Undgå 404 sider, men sørg for at få ?døde? sider omdirigeret til andre sider via canonicals. Hvis du håndterer dine redirects ukorrekt og sender de døde sider de forkerte steder hen, kan det også have indflydelse på sorteringen i Google. Din side skal også være rimelig hurtig til at loade, da sider der loader hurtigt opprioriteres af Google. Som før nævnt, skal du tjekke at din side ikke har det samme indhold flere steder. Dette kan ske, hvis du har en tekst, som af kodemæssige årsager går igen på flere sider.
Mobiloptimering
I dag er det mere end nogensinde før vigtigt at din side er mobiloptimeret da Google bruger det som et af sine rangeringskriterier og da mere og mere af trafikken kommer fra netop mobile enheder. Hvis dit website er mobiloptimeret vil det nemmere dukke op som et relevante søgeresultat, end konkurrerende sites, der ikke er mobiloptimerede. Via Google Wemaster tools, kan du se, om dit site er mobilvenligt. Du kan løse kravet med et responsivt design, der automatisk skaleres uanset skærmstørrelse, skærmopløsning og platform og som gør det nemt at navigere rundt på siden uanset hvordan du tilgår den.
Linkbuilding
Et andet vigtigt element for at komme i toppen af poppen er linkbuilding. Du skal have en god intern linkstruktur. Derudover hjælper indgående links til din side dig med at blive positioneret i søgemaskinerne, da links fungerer som en slags anbefaling af dit website. Men vær opmærksom på, at ikke alle links er gode!
Det gælder om at få links fra troværdige kilder og at få lagt en langsigtet linkbuildingstrategi. Dårlige links kan skade din sides troværdighed og de kan være svære at komme af med igen. Derfor skal du ikke få links for enhver pris, men sørge for, at du får kvalitetslinks. Det kræver en stor indsats og et godt netværk at få de rette links og at få opbygge en god og natulig linkprofil.