Vi mennesker er komplekse væsener, og det er både på godt og ondt. På sin vis er det rart, at vi er så komplekse og forskellige alle sammen. Det betyder at vi aldrig behøver at kede os i et andet menneskes selskab. Det er umuligt at kende nogen fuldstændigt til bunds, og vi kan altid fortabe os i et andet menneske, ved at have en samtale med dem. Samtidig gør denne kompleksitet det dog også svært, at sætte ord på hvem vi er. Et andet menneske kan bruge et helt liv på at lære os at kende, og stadig ikke nå helt til bunds i mysteriet. Reelt set er vi selv i samme båd: hver dag lærer vi noget nyt om os selv, og opnår større selvindsigt. Det er en rejse der aldrig ender.
Men der er måder vi kan udforske vores identitet på, og samtidig gøre det nemmere for andre at se hvem vi er. En af de teknikker jeg benytter mest er hvad jeg kalder for ?praktiske metaforer?. Vi mennesker tænker rigtigt godt i billeder, og metaforer er derfor geniale til at fortælle en langt historie med meget få ord. Det praktiske aspekt kommer i, at jeg undgår de typiske metaforer der bruges i digte. De er nemlig lidt for flyvske, og folk har tendens til at opfatte dem på meget forskellig vis. Det er som om alle de forskellige poeter har fyldt betydning på disse ord, og at de nu er så brede og omfavnende, at de reelt ikke siger noget der kan bruges til noget.
Et eksempel på en praktisk metafor er en bil. Sæt dig ned med en god ven eller veninde, som du gerne vil komme til at kende endnu bedre. Det er vigtigt, at I begge har en interesse i at lære både jer selv og hinanden bedre at kende. Find så et bil-magasin frem, eller find en bilforhandler på internettet der viser billeder af mange forskellige slags biler. Giv jer god tid, og læs måske lidt om bilerne. I kan også droppe teksten, og bare kigge på billederne.
Prøv nu at vælge en bil, som du føler bedst passer på hvem du er som menneske. Da jeg lavede denne øvelse beskrev jeg mig selv som en Renault Clio. Jeg føler nemlig at en Clio rammer min personlighed meget godt på den måde, at jeg både er rimeligt Zen, men på en ret intens måde. Jeg er rigtigt god til at være tilstede i nuet og bare lade verden køre forbi, men samtidig har jeg en konstant urolig energi. Det er svært at sætte ord på ? men prøv at kigge på en Renault Clio, og jeg er sikker på, at du vil forstå mere om hvem jeg er, end de fleste andre.